Pinseløb i Næstved, en rigtig Off-dag

    Turen kom til Næstved, heldigvis den rare bane med de mange fine hop og der var lutter god stemning i Volvo'en hele vejen........og sågar maden på færgen var helt i top, kunne det blive meget bedre ? godtnok så vejret dystert ud men det opførte sig perfekt da det kom til stykket. Der var dukket et par nye hold op, Arne Holm mente det alvorligt da han sagde at han ville stoppe, om han har købt kaninerne vides ikke, og hans "gamle ?" maskine var kommet i hænderne på et par garvede gutter, Kim/Jens, de startede heldigvis i A-klassen. Lars kørte nu med Jonas, en ikke dårlig kombination, Mike havde fundet Henrik, som kørte med Raydon sidste år og endelig havde Team Rollator støvet den fine VM ræser af og meldte klar.

    Under træningen viste det sig at der ville blive tæt kamp om de endelige placeringer da tiderne var indenfor et par sekunder. Banen var meget glat og den gule stod på tværs af næsten alle venstresvingene og allerede her var dagen på vej ned af bakke da Easy-Off havde hurtigste tid i B-klassen, uha. J/J døjede med en overfodret motor og deres arveteam kunne ikke få tændingen til at virke helt korrekt men Rollator og Svenske Lundgren kom rundt. Hurtigklassen havde Jonas/Lars som hurtigste, 23 sek. !!! foran de næste mon ikke der blev skåret lidt af banen et eller andet sted ? herefter 3 Svenske par og endelig Steen/Jesper.

    Tidskvallen gik en smule bedre for nu var J/J hurtigst, 3 sek. og Sneglefart, Easy-Off og Mike/Henrik lå indenfor det samme sek. så der var lagt op til et par gode heat. Rollator, Jesper/Dennis og Svenske Lundgren var lidt længere nede. Rækkefølgen var lidt anderledes i A-klassen nu var det Magnus/Stefan der var hurtigste meeeeen Jonas/Lars kørte rigtig godt og endte som 3'er.

    Nå, op til startbommen og holde gas på et par hurtige omg. så kom hullet til konkurenterne forhåbentlig og resten af heatet var ren rutine. Det begyndte over al forventning, Jonas/Lars, Magnus/Stefan og Sneglefart var de førende indtil 3. sving, der var for meget fart på og vi kørte mildest talt af banen, ikke nogen god taktik når nu der kun er 2 par foran. Det tog lidt tid at få hesten på sporet igen, heldigvis kom kun J/J forbi og der var håb for gode point. Dem var der ikke mange af for Ronni kom pludselig i tanke om at der lige var blevet sat et >Team Sneglefart< klistermærke på den gule ræser og han er jo en ærlig mand der holder hvad han lover så farten blev sat derefter.!!! Der kom godtnok mange lyde fra den gamle snegl men lige lidt hjalp det, Ronni var urokkelig og Easy-Off kom forbi, det samme gjorde Mike/Henrik. Easy Off kørte som om ham med horn i panden var efter dem, for J/J's forspring blev tilintetgjort i løbet af kort tid og de pressede rigtig meget på på den sidste omg. men Andersen holdt med nød og næppe skansen og Mike/Henrik var på en sikker 3.plads.  Ronni kørte i sit favorittempo forbi Svenske Lundgren (med en omg.) men lidt senere da Magnus/Stefan skulle forbi i det sidste højresving før mål, gik der lidt ged i sandsækken og Lundgren trillede omkring i indersporet. Hvis han vidste hvad det ville betyde havde han aldrig gjort det for da de rundede den sidste top på trappehoppet inden mål, med sneglene lige efter, faldt Josefin af (med lyde som KUN en Svensk ung pige kan sige). Ronni styrede og bremsede men der var ingen alternativer til at køre lige hen over hende med en koldbøtte som resultatet. Heldigvis skete der ikke andet !!! end blå mærker og lidt skind der skulle gro sammen. Jesper/Dennis trillede forbi og Ronni havde travlt med at komme igang igen for de skulle overhales og det var sidste omg. Forbremsen virkede ikke efter turen på hovedet men det gik da og plads nr. 4 var sikret men ikke så godt for Rollatorteamet for der var noget med et olierør der blev utæt og de udgik, træls i deres debutløb i år.  De Svenske lyn Magnus/Stefan gik i front men Jonas/Lars holdt ud og var bedste Danskere som 2'er, flot.

    2.heat, den Grønne var kampklar, den gule havde ingen forbremser og efter et større taktikmøde, sneglene imellem, kunne det næsten kun blive bedre og da Easy Off og J/J næsten havde opgivet på forhånd, ja så ville det blive en smal sag. Nå, bommen faldt, op på baghjulet, ned igen, op igen, ned igen og dælme op en gang til og så ned, starten gik totalt i høns og allersidst rundt, hmmm hvordan kunne det lade sig gøre med et næsten knopløst bagdæk ??? Jesper/Dennis og Svenske Lundgren blev overhalet på første omg. men Ronni havde ikke mere i turbokassen og de andre forsvandt stille og roligt. Den gamle snegl så ikke særlig glad ud og det blev meget meget værre da Easy Off og Mike/Henrik kørte forbi J/J men efter lidt heftig snak om vind, vejr og motorløb var der enighed om at sådan skulle det nok være og vi kørte i mål som 4'er igen. Easy Off vandt heatet foran Mike/Henrik som kørte et par flotte heat, nok en god fordel at Henrik har en del erfaring som sandsæk og J/J humpede ind med defekt bøjle og forbremser. Lundgren og Jesper/Dennis kom ikke i mål og desværre kom Rollatorerne ikke til start. Magnus/Stefan havde patent på førstepladserne og Jonas/Lars kom ind som 3'er, igen et rigtig flot resultat.

 

    Top 3 B-klassen: Easy Off 22+25p, J/J 25+20p og Mike/Henrik 20+22p

    Top 3 A-klassen: Magnus/Stefan 25+25p, Jonas/Lars 22+20p og Arne/Louise 20+18p

    MX-Foto var ude med kameraet