Sidevogns DM i Næstved

    Næstved, hvorfor skal vi stakkels Jyder straffes ved at der køres DM så langt væk ? måske kunne alle DM'erne til næste år lægges på baner nord for Aarhus, ja det ville være godt for tegnedrengen. Den gamle Transit var i sommerferien blevet skiftet med en lille Volvo

    Sommeren var ikke så voldsom som hidtil og det var noget deltagerne kunne lide, især dem fra det Nordjydske, det er ikke særlig rart at køre sidevogn og samtidig komme til at svede............pyyha. Volvo'en kom sikkert frem og vakte en, uden at overdrive, lille smule opsigt blandt kollegaerne. Men når nu J/J havde indkøbt en professionel Mercedes, ja det kan man jo ikke, som beskedne Jyder, lade gå hen over hovedet. Easy Off luftede også planer om en ny bil og det forlød at Ole skulle i banken førstkommende Mandag, med eller uden pistol vides ikke.

    Træningen gik ikke helt som planlagt, banen var ellers rigtig fin med store hop, ganske ufarlige og lange hurtige strækninger hvor der kunne køres meget hurtigt, hvis man da turde. Nå, efter 2 omg. vendte KTM'eren sig med bugen i vejret, kombinationen af for meget fart og for lidt kontravægt resulterede i at hele herligheden, mand, mus og maskine slog en koldbøtte og hele herligheden måtte en tur i pit for at blive rettet ud igen. Ronni havde problemer med venstre hånd og Lars Henrik døjede med den ene skulder, ikke noget særligt men mulighed for en brugbar undskyldning senere. Henka/Tobias var på besøg efter sejren i NM og var helt klart de hurtigste.

    Tidskvallen, Ronni havde stadig lidt med hånden så der blev kun kørt 1 omg, langt efter kollegaerne, næsten 20 sek.  Raydon/Henrik var de hurtigste, J/J havde problemer med noget luft i baghjulet eller det der ikke var der men fik en enkelt hurtig omg. og dermed 2.pladsen 4 sek. efter Raydon. Easy Off hoverede efter kvallen, da der var over 4 sek. ned til Sneglefart men det var nu ikke så nemt endda. Igen var Henka/Tobias de hurtigste, alle hoppene blev forceret i en stil der kunne gøre flere A-solokørere temmelig misundelige, flot så det ud.

 

    Der var bred enighed om at skippe splitstarten da der kun var 14 par til start, fint nok så kan vi osse se om der er nogle hurtige der kan følges til svinget. Der var enighed om at køre det som de ømme kadavre kunne holde til, efter koldbøtten i træningen og se hvor langt det rakte.

    1.heat, banen var vandet helt efter bogen, starten var ikke, så det støvede meget og vi var de sidste der forlod startområdet. Ronni havde stadig bøvl med hånden, det blev lidt bedre efter et par omg. og midt i heatet kom Easy Off til syne. Det gav lidt extra energi og Ronni overhalede, han glemte at hånden var i uorden og kørte sikkert i mål på 3.pladsen. Raydon/Henrik var langt foran J/J, som var kommet i tanke om at har jo ikke er 20 år længere og måtte sætte tempoet derefter. Henka satte lige tempoet, der var godtnok et eller andet med Husaberg'en på sidste omg. tøf, tøf, bang-skrald men de vandt hurtigklassen foran de hårdt kæmpende brdr. Fagerberg og Robert/Henrik. Hvor var vore landsmænd ? helt nede på 6.pladsen kom Arne/Lars.

 

    Easy Off/klubkammeraterne tordnede i pausen og ville ikke tro på at Sneglene kørte for halv kraft, der blev snakket om mytteri, hærværk og det der var værre på grund af Sneglefart's utroværdighed men piben fik en anden lyd da bommen faldt til 2.heat.

    2.heat, Ronni mente at hånden var nogenlunde, "jeg kører så godt som nu det kan lade sig gøre" sagde han og taktikken var at køre nok omg. til pointene, rivalerne skulle ikke have for mange chancer. Igen var starten ikke vandet ret meget og støvet hvirvlede sig op, Ronni var forsigtig imens de andre fo'r afsted. Henka/Tobias var helt suveræne dennegang, Husabergeren spandt som en voksen hankat og de øgede hele tiden forspringet til brdr. Fagerberg.  Raydon/Henrik var ikke til at røre, de tog J/J og Easy Off med en omg. og Sneglefart med 2 omg. Ronni's hånd var ellers ved at være varm men på 2.omg. sprang vi for kort (eller for langt om man vil) på trappehoppet lige før mål og han fik et ordentlig drøn i hånden igen og resten af heatet blev kørt med højre hånd, ikke dårligt at en sidevognschauffør. Easy Off var helt oppe i skyerne da de for første gang i rigtig lang tid skulle mærke en pokal i hænderne. Sverige var igen på plads i toppen, der var dog lige et par Preusere der blandede sig i top 3 og endelig Arne/Lars på 6.pladsen igen.

 

    Top 4 B-klassen: Raydon/Henrik: 25+25p, Jørgen/Jannick 22+22p, Lars Henrik/Ole 20+20p og Sneglefart 18+18p

    Top 3 A-klassen: Henka/Tobias 25+25p, brdr. Fagerberg 22+22p og Robert/Henrik 20+18p