Sidevogns DM i Vordingborg

    Puuuha hvor er Vordingborg langt væk fra det Nordjyske, lige i underkanten af 400km. Da Transitten trillede omkring Odense sprang Ronni op af sædet og brølede "for dælen da, nu ligger transponderen hjemme" hmmm, nå en meget flink Vordingborgenser ville gerne låne sin ud, tak for det. Vejudsigten lovede ikke for godt og oveni det havde Lars Henrik/Ole fra Aalborg meldt afbud, nå det kunne vel kun give en placering bedre. Træningen var ok, farten var fornuftig, banen ikke voldsom teknisk, med stenhård underlag i den ene ende og en underlig blanding spaghnum i den anden. Det der tidskval er ikke helt let, 6 par drønede rundt i B gruppen og det blev ikke nogen supertid men dog kun 4 sek. fra de næste. Jonas/Torben fra Kolding var helt vilde og havde bedste tid.

    1.heat, splitstart, A gruppen startede først og så var det vores tur. Der var lidt koordineringsvanskeligheder på de første meter og vupti.....de andre var væk. Alle de 2 hjulede der kørte SM havde ikke lavet banen meget bedre, nej der var blevet en masse elendige bremsehuller og da en cykel med ballastvogn er noget mere affjedringsfølsom end en uden, kæmpede Ronni en ulidelig kamp med at holde forenden på rette vej. Jonas/Torben var ikke til at styre, de kørte 1 omg. mere end alle andre og vandt flot. Nå ja der var lige et par Svenskere der udgik med motorhavari på omg. 11 og Jørgen/Jannick kørte så hurtigt at Jørgen kørte træt i utide og de måtte udgå efter 5 omg. Ronni var måske ikke så kvik på gassen som han kunne være og det gav nogle højspændte stikpiller fra sandsækken undervejs men 4.pladsen var sikker. På andenpladsen kom Svenskerne, bessefar/barnebarn, ja undskyld men for os uvidende nybegyndere ser det altså sådan ud, alias Kjell/Louise og Robert/Martin sluttede top 3.

     Svenskerne dominerede A gruppen, de besatte top 3 og først på 4.pladsen kom Frank Jørgensen/Lars Christoffersen

    2.heat, splitstarten var ændret og B gruppen skulle holde i 2.række, det var både ondt og godt, der blev sparet lidt tid men da de forankørende kørte over bommen hoppede den lidt op igen og Ronni måtte tøve et millisekund og igen var de andre kørt. Oppe i svinget støvede det så meget at gassen skulle lindes en smule og helt væk var de andre så. Ronni fandt en nogenlunde rytme det var lissom om at banen ikke var nær så medtaget som forventet men de andre var alligevel for hurtige og da det så samtidig viste sig at justeringerne på affjedringen ikke var særlig vellykkede måtte Ronni igen mosle med støttehjulsgeden for at holde retningen. Heatet var næsten en gentagelse af første heat, dog kørte vi 1 omg mere, såååee lidt fremskridt var der da.

    Samlet i B gruppen: Jonas/Torben 25+25p, Kjell/Louise 22+22p, Robert/Martin 20+20p og Ronni/Lars Henrik 18+18p

    A gruppen blev igen næsten svensk med den undtagelse at Frank/Lars kom ind som 3'er.

    Top 3 i A gruppen: Robert Gustavsson/Henrik Appelgren 25+25p, Magnus Vallavuori/Stefan Melkersson 22+22p, Frank Jørgensen/Lars Christoffersen 18+20p