MX-Shop Cup i Fjerritslev

    Nu er det vist overstået, først superflot solskin, dernæst superflot snestorm og endelig superflot drønkoldt, mon ikke resten af MX sæsonen forløber med godt vejr ?. Til dagens afdeling i HaMK havde det regnet og stormet i stride strømme, banen så ikke særlig rar ud, vandpytter og mudderkager i overflod men i Fjerritslev kan alting jo lade sig gøre, så banen blev skrabet og pudset og blev ganske fin, trods alt....Instruktionen var en smule forsinket, en eller anden havde vist glemt nogle papirer men banen tørrede da en smule i ventetiden. Lars H er som bekendt ikke helt kommet ud af vinterhi endnu men formen må jo være tilstede fra sidste år, der er ihvertifald ikke blevet brugt ret megen energi i vinterens forløb. Ronni derimod, form eller ikke form, kører cross når det kan lade sig gøre og kører ikke cross når det ikke kan lade sig gøre, såre simpelt. Efter et par træningsomgange mente Yamahaha'en at det nok ville være klogt at holde sig i nærheden af bilen resten af dagen og den beslutning måtte stakkels Ronni så bare acceptere.............

    C-125, Oliver Jensen, var i front fra starten til flaget i 1. heat, ingen kunne røre ham, Kasper Kvist prøvede ellers ihærdigt men måtte en tur i jorden. På 2. pladsen kom Jeppe Ellegaard og Theis B. Andersen som nummer 3. Anders Klitgaard var helt fremme på sin hjemmebane og kunne køre i mål som 6'er. Oliver havde planlagt at gøre det samme i 2.heat men der var noget med kobling/bagbremsen der ikke helt fungerede og så dør en 4-takter og de er ikke altid nemme at starte igen, det meste af feltet kørte forbi men det blev til en flot 7.plads. Kasper Kvist luskede udenom og vandt 2.heat mens Mathias Haller, som var 4'er i 1.heat, tog sig af plads nr. 2.

    De 3 første: Jeppe Ellegaard 17+15p, Mathias Haller 13+17p og Oliver Jensen 20+9p

    C-250 havde 3 favoritter, Børge Vestergaard, Casper Schou og Rasmus Andersen, de byttede pladser flere gange i begge heat men fulgtes ad faktisk helt til mållinien. Ny mand i klassen var Poul Erik Thomsen MMCK, det gik vældig pænt i hans debutløb, to 6.pladser.

    De 3 første: Rasmus Andersen 17+20p, Børge Vestergaard 20+15 og Casper Schou 15+17p.

    B-125, i første heat var Jim B. Sørensen helt suveræn fra start til mål, kun Christian Juul kunne komme en smule tæt på i løbets sidste minutter men ikke nok til at true. Jeppe Birkedal som var helt elektrisk i Hjørring måtte tage til takke med 3.pladsen. Dan Kristiansen kørte sit bedste løb til dato, en rigtig flot 7.plads, men der var noget med at tanken lige pludselig var meget tom, kun 200m fra mål og naturligvis nedenfor det store hop, så Dan opgav at skubbe i mål. Det forlyder at han brugte tiden mellem heatene på at tanke............ I andet heat var det Jeppe's tur til at føre, Lasse Andersen var godtnok foran den første omgang men derefter var der ikke tvivl om vinderen, en meget suveræn sejr til Jeppe. Jim fik en elendig start og kunne ikke komme rigtig tæt på de førende. Chr. Juul pinte og plagede den stakkels 125'er men den ville ikke længere op end 2.pladsen og Lasse Andersen så ud til at befinde sig godt på 3.pladsen med Jim et stykke bagved. Dan var kørende hele heatet, efter at være sidste mand i starten kørte han sig op på 10. pladsen.

    De 3 første: Jeppe Birkedal 15+20p, Christian Juul 17+17p og Jim B. Sørensen 20+13p

    B-250/500, igen var Søren M. Ebbesen vild og voldsom, 2 heatsejre igen-igen, tænk at en mand der er fyldt 40år kan holde det tempo, gi' den gas knægte........Morten Østergaard kunne godt bruge lidt startteknik, altid i den bagerste række men med den sædvanlige stil -fuld gas og halv kobling- bliver der altid overhalet en del. Resultaterne fra 2.heat var ikke tilgængelige ved redaktionens afslutning.....

    De 3 første i 1.heat: Søren Ebbesen 20p, Simon W. Sørensen 17p og Martin Toldborg 15.

    Superklassen, Ole Lillie (B-250) var hurtigst da bommen faldt men Morten Østerdahl var ikke sen til at overtage. Det gik godt et stykke tid, så kørte en ny Morten i front, McJust, han vandt heatet men Østerdahl var ikke til at slippe af med, han lå åbenbart godt i trækvinden fra Husqvarna'en og blev flot nummer 2 og Morten Kristiansen nummer 3. Der må da være et eller andet med de der Morten'er.....Kasper Jensen var kørt helt fra Sønderborg blot for at finde ud af at der var noget med en dysse der ikke helt passede og han bliver kun 4'er. 2.heat, McJust var skudt ud af startrøret, i front med det samme og vistnok Morten Kristiansen lige efter. Kasper havde fået den rigtige dysse i KawaSuki'en og åd sig ind på McJust. Efter 10-12 min. var Kasper i front og han vandt med et stykke ned til Morten. En anden Morten var klar på 3.pladsen, Østerdahl, han kørte rigtig flot og fornuftigt og fik en rar 3.plads.

    De 3 første: Morten Justesen 20+17p, Kasper Jensen 13+20p og Morten Østerdahl 17+15p

    Billeder fra dagen