DMC-Cup i Frederikshavn

    Vejrudsigten var ikke den mest lovende, blæst og byger men det var nu ikke så galt alligevel. Det regnede en smule om formiddagen ellers ikke noget at klage over. Træningen gik fint, banen var lækker og indbydende, der var lavet lidt om på et par af hoppene, opkørslerne var fladet noget ud, en skam for de var rigtig gode førhen, nå men pyt, det er alligevel en af teamet's favoritbaner.

    C-250/500, 9 mand i Ronni's klasse og der var heldigvis splitstart med Ol' Boyserne, de gamle skal jo have en chance, derfor skal de starte først..... 1.heat, bommen faldt og Ronni fræsede fremad, ikke med samme fart som tidligere, 540'eren ville løfte forhjulet lige lovlig meget og det er ikke helt godt. Gardin Knud var ikke den første, nej det var Jan Jensen, AMK og han førte hele vejen til mål. Knud Erik var hele heatet nummer 2 mens den førende i klassen, Kim Søndergaard, pressede Knud hele tiden, han kunne dog ikke rigtig komme tæt nok på til at overhale, så han sluttede som nr. 3. Ikke det mest spændende heat oppe i toppen men sidstepladsen var der kamp om. Ronni kom ikke så godt fra start, sidste mand, så Ernst (ham der købte Yamahaha'en tilbage), kom et stykke foran. Det varede ikke længe, for Yamaha'en gik istå i et sving og Ronni futtede elegant forbi. Ernst havde ikke givet op og kom op til 540'en ret hurtigt men Ronni afviste den flinke mand på alle tænkelige måder og endte som 8'er. 2.heat, Ronni var en smule betænkelig ved at skulle køre 2 gange, på en dag,  på sin favoritbane men Ernst trådte til og overbeviste Ronni om at han sagtens kunne køre fra ham igen. Nå ja, det kan jeg vel også, var svaret. Bommen faldt, Ronni sad helt fremme på styret og var hurtigt oppe i svinget men bremsede (igen) lidt for tidligt og de andre kørte forbi. Heatet var næsten som 1.heat, Jan førte fra start til mål, dog ikke så langt foran Knud Erik og Kim. De havde igen deres kamp om 2. pladsen og det var atter Knud der trak det længste strå. Ernst ville vise Ronni at en Yamaha'ha 400 sagtens kunne hamle op med en KTM 540, så han overhalede ham med en hel omgang.............

    Top 3: Jan Jensen 20+20p, Knud Erik 17+17p og Kim 15+15p

    C-125, Lars Henrik havde udskiftet den gamle '96 med en nyere en '98, der var noget med et par tandhjul i den gamle. 28 knægte og 1 olding var til start. 1.heat, starten var nok ikke lige den allerbedste, der kørte en Honda ved siden af og han ville ikke gi' sig, æv, så der måtte lige undviges en smule op i skræmten og der var ikke ret mange bagved. Hmmm, der var nu alligevel et par stykker for de overhalede (næsten) hele tiden og det blev kun til nummer 21, nå ja, det er jo heller ikke blevet til så meget træning i år. Nick Larsen, FMS vandt og minsandten om ikke Magnus fra HdMK havde krudtet Yamaha'en af i hele heatet og blev 2'er imens den samlede 1'er, Kennie K. var 3'er. Anders Klitgaard som vande begge afd. i HaMK ville gerne have nogle oprykningspoint men kunne ikke få KTM'eren til at makke ret og endte på 8.pladsen. 2.heat, starten var rigtig god men en stakkels knægt væltede oppe i svinget, lige foran og så var der dømt BREEMS.....eeehm, ingen kobling = død motor, starte, starte, frigear og endelig afsted, der var stadig lidt tumulter så der måtte overhales.  Et par stykker væltede længere fremme og det giver jo lidt plads, Ronni talte til nummer 11 på 1.omg, ikke ilde, men kondien var nok blevet oppe i Transitten for det kneb med at holde farten. Bjørn fra HdMK var ellers så flink at vælte lige foran, men han kom med 180 km/t og ræsede forbi lidt efter. En Honda overhalede, men Lars H planlagde et modangreb i næste sving, hurtigt ind i indersporet, klask....dask, ups der kom en KTM, Jens Lind RMS, han lød ikke ret glad for manøvren, undskyld Jens, jeg havde ikke hørt dig. Nå det blev da til en 18.plads. Magnus var i front en del af heatet men Michael Køhler HeMS kom forbi og Magnus var igen 2'er og Nick blev 3'er.

    Top 3: Nick Larsen 20+15p, Magnus 17+17p og Michael 13+20p

    Superklassen var, efter Teamet's mening, ikke særlig godt repræsenteret, kun 5 A-kørere var mødt op, nå de skulle vel køre JM/FM dagen efter. Kasper Jensen var i begge heat flyvende og førte fra start til mål. Kenneth 2 gear udgik af 1.heat og kom ikke til start i 2. Underholdningen stod Jesper L. Christensen (A-125) for, i 1.heat hang han på Nordstrand som var han bundet fast og i 2.heat var det Justesen det gik ud over, tænk at en 125'er kan tændes så meget op at den lægger lige i baghjulet af en så meget kraftigere maskine, flot kørt Jesper !!! og så må vi håbe at der bliver lidt mere held til overs til DM'erne.

    Top 4: Kasper 40p, Morten 34p, Nordstrand 30p og Jesper L. 26p

    B-250/500, Martin Tolborg ser ud til at blive ny A-kører, han vandt begge heat et godt stykke foran Mads Berg og Dan Jensen

    Billeder er her