JM/FM Maxi i Fjerritslev

    Det skulle prøves, vejret var godt og banen som den plejer. Teamet måtte med til pokalløbet for C-klasserne. Lars H, i C-125 og Ronni, i C-250, på den utæmmelige 250'er. Træningen gik fint, bortset fra at Ronni væltede langsomt (igen) og ikke gad køre på den noget (extremt) hullede bane, så det var op til Lars H at forsvare teamet i selskab med de unge knægte.

    1.heat, en elendig start, næstsidst men et par flinke fyre væltede og med nogenlunde (hmmm) fart på cyklen var 14.pladsen hjemme. Det var nu ikke nemt i det skrappe selskab når nu man er 20 år ældre end de andre. Dan Kristiansen, HjMS vandt heatet, lokale Mickael Rasmussen 2'er og Martin Møller HeMS blev 3'er.

    2.heat, det blev til en rigtig god start nr 7 ud af andet sving men de unge mennesker havde ikke tid til at vente på en gammel mand, der tror han kan køre cross, så de kørte forbi, en efter en og efter 1 times kørsel (sådan føltes det da), kunne 11. pladsen køres i hus, det rakte sammenlagt til en 12.plads. Igen var det Dan Kristiansen der vandt, Martin Møller 2'er og Mickael Rasmussen fik 3. pladsen.

    Der blev jo kørt JM/FM for A & B-Maxi, B-125 havde 30 til start, Rene Egsgaard viste at en Kawa kan køre hurtigt, med den rette chauffør, ved at køre 2 sejre i hus, Christian Juul, som nok var i favoritposition, blev samlet 2'er med en 2. og en 4.plads og endelig Alex Mikkelsen der kørte sig til samlet 3'er med en 5.plads og en 3.plads.

Samlede stilling:Rene Egsgaard 40p, Christian Juul 30p, Alex Mikkelsen 26p, Casper Olsen 25p.

    Hos B-250'erne var der 41 til start, fuld bom + lidt extra, Ricard, som var helt ustyrlig i vintertuneringerne, var rykket op (så slipper vi da for ham) men kunne ikke få det til at glide i Fjerritslev i hans første B-løb og måtte tage til takke med en samlet 29.plads, ikke så ringe endda, da de fleste var rutinerede B-kørere. Morten Østergaard, AlMK kørte fra 2 elendige starter op til henholdsvis 15 og 10.plads og blev samlet 12'er. Klassens favorit må være Kenneth Hvam, RMS havde et par uheldige starter, særligt i 2.heat, hvor han kom i klemme med væltede kørere men kørte flot op til en 2. og en 4.plads og han blev samlet 4'er, dog a' point med nr. 2 og nr. 3.

Jens Jensen, MMCK, var førrest i begge heat og blev derved samlet etter med 40p, Tonny Andersen 30p, LarsNielsen 30p, Kenneth Hvam 30p.

    Dagens nok mest spændende ?? heat var 1.heat i A-125, sølle 10 kørere var mødt op, noget ringe, der må være flere A-125 kørere i Jylland og på Fyn. ??? Claus M. Nielsen var først gennem de 2 sving, Morten Lilholdt lige efter og lidt efter kom Dennis Schulze. Dennis passerer Morten og jagter Claus, der efter 10 min. må overgive sig og Dennis får et lille hul ned til Claus. Mikael Andersen er uheldig med sin lyddæmper og må køre i rep. for at skifte den. Claus får kontakt med Dennis, der laver et par fejl, de bliver straffet når en så erfaren mand ligger på lur bagved og de kører side om side op til et hop, hvor Claus, der kommer en  cykellængde foran, måske, måske ikke, lukker lige lovligt meget af for Dennis, der mister balancen og smider crosseren, som så, meget uheldigt, rammer Claus og de styrter begge oppe på hoppet og det udvikler sig til håndgemæng !!!!!!!!!! ja, det er sgu' rigtigt og efter lidt dasken og dappen kører Dennis videre, Claus havde måske mistet lidt luft, for Morten Lilholdt får sig sneget forbi og blev 2'er og Claus måtte nøjes med 3.pladsen.  Andet heat forløb mere fredeligt, Claus skød Yamaha'en afsted og der var ikke på noget tidspunkt tvivl om hans sejr, han trak stille og roligt fra resten af kørerne. Dennis lå bagved Morten men kunne ikke komme forbi, de kæmpede hele heatet om 2.pladsen, som gik til Morten, rigtig flot da det er hans første sæson i A-klassen. Mikael Andersen havde lånt en 250-4-takts Yamaha til 2.heat og han kørte rigtig flot og fik en fortjent 4.plads.

    Samlede stilling:  Claus 35p, Schulze 35p, Morten Lilholdt 34p, Kasper Munk 24p.

    A-250 havde 24 til start, favoritterne, Almar, Tonni Andersen, Morten Justesen, Kasper Jensen, Dennis Nordstrand og alle de andre var der. i 1.heat var Almar hurtigst fra land, Tonni var ikke sen til at følge efter, mens Nordstrand, som har haft flere rigtig gode starter, kom afsted et stykke nede i feltet. Morten kom afsted i den forreste del og holdt 3.pladsen til mål. Almar trækker fra de andre, Tonni hænger på, så godt han kan mens Kasper Jensen ikke kan få det til at køre og må nøjes med 21.pladsen. Nordstrand kører op på 9.pladsen, forfulgt af Per Vestergaard, RMS. Almar nr. 1, Tonni nr. 2 og Morten nr. 3.

    Andet heat er Morten først afsted med Almar og Tonni lige efter. Efter et stykke tid kører Almar og Tonni forbi og lidt efter kommer Kasper Jensen brølende og Morten må nøjes med 4.pladsen. Tonni følger Jacob helt til dørs men må nøjes med 2.pladsen. Nordstrand må igen på hårdt arbejde og det giver en 7.plads.  Sune Foldsted kørte 2 flotte heat og fik en 4. og 5. plads.

Samlede stilling:  Jacob Almar 40p, Tonni 34p, Morten 28p, Sune Folsted 24p