DM A-Maxi i Hjørring 29/5

    Igen havde HjMS folkene sørget for godt vejr, da 5-6 afd. skulle afvikles på den berygtede Sønderskovbane. Banen var fin og tør, ikke for meget og ikke for lidt, så den side af sagen var helt ok.

    1.heat 125, Nicolai M. Hansen var første mand gennem svinget med Kim Alex, Kasper Jensen, Claus Nielsen og Dennis Schulze lige efter. De 5 får hurtigt et lille forspring, dog følger Kasper Munk godt med. Kim A går forbi Nicolai og det samme gør Kasper Jensen. Schulze og Claus kæmper om pladserne, de følger med Nicolai og presser godt på. Kim Alex bliver lidt træt og falder tilbage på 6.pladsen, mens Schulze går forbi Claus, der falder lidt tilbage. Kasper har styr på fronten, Nicolai hænger på, næsten som en skygge, mens Schulze satser meget men uden at komme forbi. Kasper vinder, Nicolai 2'er og Schulze 3'er. Kasper Munk, nyoprykket A-kører, kører forbi Kim Alex og får 5.pladsen, tæt på Claus som er 4'er. Christian Juul, B-kører, var med helt fremme i starten men styrtede og faldt meget tilbage, kørte sig op på 11.pladsen men forsvandt efter et stykke tid og udgik vistnok.

    2.heat, Kasper var hurtigst igennem svinget, Kim Alex, Kasper Munk, Nicolai, Schulze og Claus lige efter. Nicolai styrter og må trække sig ud, ærgerligt for han kørte et flot 1.heat. Schulze satser alt i dette heat men kommer lige lovlig tæt på Kim Alex, der måtte en tur på slingrebanen, men kæmper videre. Desværre var Kasper Munk for tæt på og styrtede, kom op igen men styrtede lidt efter og valgte at udgå, måske med et maskinproblem, synd for ham, da han kørte rigtig godt i 1.heat. Kasper er kørt og Schulze hænger på men satser alt for voldsomt og må en tur i sandet. Claus var ikke sen til at komme forbi og han var helt oppe at true Kasper J. som fornemt afviste ethvert angreb. Kim Alex kommer op på 4.pladsen, helt nede fra 8-10.pladsen, også han kørte et flot heat. Jesper L. Christensen havde en lang fight med Kim Alex, men måtte nøjes med 5.pladsen. Stillingen ved målflaget blev, Kasper Jensen, Claus, Schulze, Kim Alex og Jesper L. Christensen.

    1.heat, 250/500, Bo Vang er bare bedre, laaangt foran i starten, han havde endda tid til at vinke til hans modstandere, op ad startstrækningen !!!! og på den første omgang havde han et forspring på 100m......Morten Justesen, Kim Nielsen, Jens Jensen(B-250) og Sune Folsted fik lov til at følge efter rundt i svinget. Jacob Almar var med lidt nede i feltet, det var ikke lige hans dag men han kæmpede sig op på 4.pladsen. Anderledes gik det med Tonni Andersen, dårlig start, sidste mand men han kørte superhurtigt, næsten samme omg.tider som Bo og han stormer op gennem feltet. Kim Nielsen brøler afsted og får passeret Morten, der efter 4-5 omg. falder ned på 6.pladsen. Tonni kommer op til Kim, de kæmper om pladsen men Kim får lidt  problemer med en omgangskører, og får valgt et par forkerte spor, der giver plads til Tonni, som helt fortjent, får 2.pladsen. Kim beholder sin 3.plads og Jacob kæmper bravt for sin 4.plads, da en Svensker kommer noget tæt på. Bo vinder, Tonni 2'er, Kim 3'er, Jacob 4'er, Svenskeren 5'er og Morten 6'er.

    2.heat, Bo var igen første mand, Kim, Jacob, Hasse Lorentzen og Morten lige efter. Tonni kommer lidt bedre fra start dennegang og presser hårdt på. Kim og Jacob kommer for tæt på hinanden, de ryger begge noget ned i feltet og det giver plads til Morten som griber chancen på fornemste vis. Jacob havde en rigtig dum dag, intet ville lykkedes for ham, han ryger af på kassehoppet og måtte udgå, virkelig ærgerligt for han havde rigtig god fart på. Kim ser heller ikke ud til at kunne få det til at glide, hovedrystende kæmper han sig rundt på banen. Tonni er fuldstændig ustyrlig, drøner afsted og maser sig op på 2.pladsen, noget der kræver hårdt arbejde. Morten holder tempoet, har styr på ham Svenskeren der kører et stykke bagved, dog uden at kunne true Morten. Bo vinder igen, han slappede dog meget af på de sidste omgange og lod Tonni komme tættere på, mens Morten fik sin første pokal i år for sin 3.plads. Svenskeren holder sin 4.plads og Kim 5'er.

    4-Takterne havde mange til start, omkring 30 og Jesper Kjær var så beskeden at tage starten foran Jesper Christensen, en Svensker ved navn Mathias Uhlmann og Jes Jensen. Jes kommer efter et par omgange op til Jesper K. går forbi og regner med at køre i mål som etter. Kenneth Hvam(B-250) kæmper sig flot op gennem feltet, fra en start som 8'er, udviser ingen nåde overfor konkurrenterne, kommer efter 10 min. op til Jesper K og racer forbi ham, næste mål er Jes Jensen. Jes opdager, heldigvis for ham, Kenneth i tide og får lige akkurat tempoet sat i vejret, tids nok til at holde 1.pladsen i mål. Jesper K beholder 3.pladsen, Jesper Christensen må nøjes med 4.pladsen, et stykke foran Mathias.

    2.heat, Mathias Uhlmann(S) går efter guldet i dette heat, så han tager starten med Jesper K, Jonas Mikkelsen, Tonny Andersen(B-250), Jes og Jesper Christensen bagefter. Kenneth Hvam er afsted som 8-9 stykker men kæmper flot. Banen var blevet meget vanskelig, det sås tydelig på kørerne, der var vist et par stykker der blev meget trætte. Jes kommer hurtigt efter Mathias, der ikke har i sinde at smide 1.pladsen fra sig, sådan bare lige, så han holder stand for Jes' angreb. Jonas og Tonny lader sig overhale af Jesper C. mens Kenneth Hvam er ved at få kontakt, han overhaler og overhaler og overhaler og pludselig er han oppe ved Jes, der nu kæmper for at bevare hans 2.plads. De to kommer helt op i bagskærmen af Mathias, der gør alt for at bevare 1.pladsen. På sidste omg. slår Jes en kæmpe vejrmølle med KTM'eren og Kenneth Hvam, Jesper K og Jesper C  var omgående forbi, så Jes måtte nøjes med 5 eller 6.pladsen. Mathias vinder, Kenneth Hvam 2'er og Jesper K 3'er.

    Superheatet som alle ventede på, havde ingen store overraskelser, Bo startede og var kørt, Morten, Jacob Almar, Kim Nielsen, Dennis Nordstrand og  Tonni Andersen fulgte efter så godt de kunne. Schulze var bedste 125'er med Kasper og Claus i baghjulet. Kasper slog en koldbøtte og kom en hel omg. bagefter. Dennis var nu bedste 125'er men Claus ville det anderledes og gik forbi, på en samlet 7.plads. Tonni kæmper sig igennem feltet, op på 2.pladsen. Kim Nielsen kommer forbi Jacob, der heller ikke i dette heat syntes at have ret meget held med sig. Kim fortsatte videre forbi Morten, der kæmpede med næb og klør men måtte se Jacob køre forbi. Bo vandt, Tonni 2'er, Kim 3'er, Jacob 4'er, Morten 5'er, Dennis Nordstrand 6'er, Claus 7'er og Schulze 8'er. Der var vist sket et eller andet vedr. Kasper Jensens afstigning, da der gik rygter om en protest af en eller art, hvilken vides ikke.