St.Bededag på Højbjerg d.26/4

    Torsdag ved aftenstid kørte den røde Transit afsted til Fyn, det første rigtige "udenlandske" løb teamet skulle til, uha, der var langt, 235 km. Medbringende 2 maskiner + udstyr, 2 store hjemmebagte kager og et lillebitte 2 mandstelt....det hele var klappet og klar til Fredagens strabadser. 21.30 kørte Transitten ind til Højbjerg banen, der var kommet en del men der var pladser nok. Med en ualmindelig enorm campingerfaring, blev det lille telt stillet op på, hvad der senere viste sig at være utrolig ujævn, den Fynske undergrund. Ronni var nok den mest smarte, han havde både sovepose og tilhørende underlag med, Lars H havde kun 2 tæpper med, hva' faen, der er vel blevet forår, ikk'... NEJ, det var der ikke, kun lidt nattesøvn og et klaprende tandsæt var resultatet.......brrrrr.

    Under træningen blev der luret på gode spor, på den "berømte" bane, som bar præg af ikke at blive brugt ret meget.(desværre) Det hårde underlag var ikke let at køre på for os "sandfolk", vi savnede de dejlige volde der bliver i svingene.

    1.heat, Lars H fik en god start, afsted som 4'er, blev passeret af et par kørere og da Husky'en, på en af de sidste omgange, gik i stå i et sving, kørte flere forbi og det blev til en 9. plads. Ronni mente ikke der var grund til at fare så vildt afsted, han var næsten bagerst men han viste rigtig god fightervilje og sluttede som nr.13 ud af 17 startende.

    2.heat, Ronni kom godt afsted dennegang, ca midt i feltet men kondien rakte ikke til det helt store løb, for lidt kørte omgange og ingen point dennegang...æv. Lars H var igen med helt fremme i starten men glemte koblingen i det andet sving og Husky'en gik død, af samme årsag gik også en VOR død lige ved siden af. Som 2. sidst afsted blev jagten sat ind og heldigvis var nogle af de andre blevet mere trætte og målflaget kom som en velsignelse fra oven, det blev til en 7.plads.

    Resultater: Michael Brøns MMK 40p, Søren Carlsen FMS 32p, Flemming Hermansen BMS 30p, Dean Larsen NMK 24p, Bjarke Dyrvig FMS 21p, Ulrik Nissum MCS 21p, Anders Clausen FSK 19p, Lars Henrik AaMC 16p, Tito Jørgensen BMCK 14p, Kenneth Vander FMS 14p, Michael Gjaldbæk FMS 12p, Peter Rindtoft FMS 8p, Ronni Kristensen AaMC 3p. De øvrige kørte ikke nok omg. til at få point.

    Hos de "gode" crosskørere var Keld F.Simonsen MCS helt flyvende på sin Husqvarna 570, han vandt begge heat i B-250/500. Hos de "rigtig gode" crosskørere var Jes Jensen totalt ustyrlig, han vandt begge heat i rigtig flot stil.

    Flere resultater ses på Fyens Motorsport