DM A-Maxi i Hjørring

    Vejret var rigtig fint i det Nordjydske, da 5-6 afd. af DM skulle køres, det eneste man undredes over, var at der heller ikke dennegang var besøg af fjernsynet, det er sgu' for dårligt at de ikke gider følge med !!!  Vi skriver et brev til TV2 og DR igen igen, de må da på et tidspunkt blive trætte af alle de breve og istedet møde op til de, især idag, meget spændende heats.

    125'erne startede, som nok de fleste forventede, Højlund i front, Kasper som 2'er og Morten på hårdt arbejde som 3'er. Der var ikke den store dramatik om pladserne, i begge heat var Thomas først afsted og han holdt i suveræn stil, førstepladserne til mål, han var på ingen tidspunkt truet. Dennis Nordstrand var godtnok hurtigst afsted i 2.heat men Thomas og co. var lynhurtigt over ham. Kasper kom, også i begge heat, afsted som 2'er og holdt pladsen til mål, eneste trussel var Morten i 2.heat. Morten fik ikke de bedste starter men kørte sig hurtigt op som 3'er og i 2.heat var han en overgang toer men Kasper ville det anderledes og erobrede 2.pladsen tilbage.

DM stillingen: Thomas Højlund 120p, Morten M.Justesen 86p, Kasper Jensen 79p

    250cc, her var der virkelig spænding, ikke om 1.pladsen, den tog Bo Vand sig af i særdeles overbevisende stil, 2 starter=2 sejre. Jakob Almar var ligeså sikker på 2.pladsen i første heat, kampen om 3-4 pladsen udkæmpedes af en godt kørende Kim Nielsen og Claus M.Nielsen, der synes at have fundet rytmen igen. Kim kørte taktisk og snuppede 3.pladsen fra Claus, på sidste omgang. 2.heat blev endnu mere spændende, Bo var kørt og der blev han til det ternede flag. 2-3-4-5 pladserne byttede gennem hele heatet, Jakob var fra start som 5'er, Tonni, Claus og Kim var foran, i nævnte rækkefølge. Jakob kæmpede sig et par pladser frem, men lavede en fejl og var tilbage igen. Han kæmpede sig igen frem, men heldet var ikke med ham og han sluttede som 4'er. Tonni kunne ikke holde de garvede Nielsen'er bag sig, men sluttede på 5.pladsen. Kim kunne køre over stregen som 2'er og Claus kom endelig på skammelen, som 3'er.

    Der blev byttet lidt om på den samlede DM stilling: Bo Vang 99p, Jakob Almar 97p, Kim Nielsen 83p, Tonni Andersen 80p

    4-takt, Kenneth Frandsen var hurtigst afsted over bommen, men Mikkel Caprani tog fusen på ham og løb, meget suverænt, med 2 heatsejre. For Kenneth var det bare om at overleve så godt som muligt, hvilket han gjorde med 2 ligeså suveræne 2.pladser. Den gamle mester, Jesper Christensen, fik en elendig start i 1.heat, men kæmpede sig flot op på en 3.plads og i 2.heat var han meget bedre fra start, som 3'er, men Kenneth og Mikkel var kørt og Jesper holdt igen hans 3.plads.

    Samlede DM stilling: Kenneth Frandsen 114p, Jesper Christensen 90p, Mikkel Caprani 74p, Kim Hedegaard 69p

    Det var meget tydeligt at banen blev uhyggelig svær, efterhånden som heatene skred frem, den eneste der næsten ikke var "påvirket" af det, var Bo Vang, han kørte som sædvanlig bedst når der er flest huller...

    Det var en god dag at være KTM forhandler, 6 heatsejre af 6 mulige.

    Dagens billeder