DM A-Maxi 4/8 på Hedeland

    Team Sneglefart fandt endelig Hedelandsbanen, en eller anden havde flyttet den, ihvertfald efter Lars H's hukommelse !!!. Hedeland havde været plaget af lidt vand så det ud til, på startstrækningen var der ikke til at finde en ikke-mudret plet, men sådan er det jo nu om dage, det er ikke som i gamle dage med Voldborg, da var der godt vejr til.......

125cc, vi missede starten i 1. heat, men så at Kim Alex var foran Kasper og Morten Justesen var et stykke efter. Ca. midt i heatet gik Kasper forbi Kim og han kørte sejren hjem. Kim beholdt 2. pladsen og Morten hans 3. plads. I 2.heat var det Kasper, Mikael Andersen, Anders Porting og Kim Alex der var førende, mens Morten, med nød og næppe, undgik at blive revet med i et større styrt i svinget efter starten. Morten måtte i rep-området og 3/4 omgang efter de andre, kunne han begynde en lang og sej opkørsel. Mikael fulgte Kasper, men blev væk efter et par omg. og kørte ud lidt efter, med koblingsgrebet hængende i kablet, ærgerligt. Kasper var kørt og Anders kunne ikke holde Kim Alex eller Nikolaj M. Hansen bag sig, de kom i mål i nævnte rækkefølge. Kim A. kørte 2 rigtig flotte heat, der er stadig krudt i den "gamle" dreng. Morten startede en utrolig sej opkørsel, med omg. tider som de førende i 250/500 klassen, men måtte meget meget ærgerligt se sig udelukket midt i heatet, efter at have kørt sig op på 10. pladsen, med en defekt lyddæmper. Det bliver svært at vinde DM'et med den nuværende pointstilling, men man må sige at Morten ialtfald har fortjent, ved meget hårdt arbejde, hans 2. plads.

    Samlede DM-stilling: Kasper Jensen 168p, Morten Justesen 135p, Kim A. Olsen 120p

    250/500, Jesper K. Jørgensen viste at han stadig kan skyde en crosser afsted, første mand rundt i svinget, med Bo Vang, Kim Nielsen, Tonni Andersen og Jacob Almar lige efter. Bo var hurtigt forbi Jesper og så var han bare kørt. Kim taber crosseren og måtte udgå med et sammenkrøllet styr. Tonni og Jesper kommer i nærkontakt, med det resultat at Jesper styrter og udgår. Tonni får et hul ned til Jacob som han holder til mål. 2.heat, Bo var igen hurtigste mand afsted med Leon Nyvang, Jesper K., Thomas Kongshøj og Kim Nielsen, med nyt styr og lidt plaster, lige efter. Jacob var nede på 10. pladsen. Leon tabte pusten og faldt tilbage efterhånden som heatet skred frem.  Kim, man skulle næsten tro at han er Jyde så sej som han er,  kommer hurtigt efter Bo og ca. midt i heatet kører han forbi, Bo hænger på, men satser ikke på at tage føringen og slapper lidt af uden at komme for langt bagefter.  Jacob kom op på 3. pladsen, efter en spændende dyst med Tonni, de byttede plads flere gange, men dennegang var det Jacob der var mest heldig og Tonni kommer ind som 4'er.

    Samlede DM-stilling: Bo Vang 172p, Jacob Almar 163p, Tonni Andersen 131p og Kim Nielsen 129p

    4-Takt, Kenneth Frandsen var næsten for suveræn, han førte fra start til mål, uden på nogen måde at være truet, lidt mere spænding er ønskeligt. Jesper Christensen var ligeså suveræn på 2. pladsen, men en ny mand var at se på 3. pladsen, Ejvind Bødker 44år. Han var med helt fremme fra start og fik lavet et hul til de langt yngre konkurrenter, som ikke formåede at hente Ejvind, han udtrykte da også tilfredshed med sin præstation ved blomsteroverrækkelsen. Speakeren, en ganske fornuftig mand, udtrykte "irritation" over at Kenneth's medkørere ikke gav gas nok til at hænge på, men de lovede bod og bedring til 2. heat. Og man måtte sande at der blev gjort noget ved det, det var igen Kenneth der tog teten, men da ingen af de andre gav mere gas, måtte han jo linde grebet en smule. Jesper var igen lige efter og minsandten om ikke Kenneth ventede på ham, de skiftedes til at være forrest og over flere omgange kørte de side om side, det var tydeligt at Kenneth havde Jesper i sin hule hånd, halvvejs i heatet kørte Kenneth sin suveræne sejr i hus, med nogle utrolige nedlægninger over det store kassehop, virkelig en fryd at se på. Ejvind var ligeså sikker på hans 3. plads igen.

    Samlede DM-stilling: Kenneth A. Frandsen 194p, Jesper Christensen 156p, Patrick Poetzsch 113p.

    Billederne kan ses på DMU's hjemmeside, klik på "action fotos"